Infertilitet / Barnløshed

Der kan være mange årsager til, at det er vanskeligt, at blive gravid.
Oftest finder man en kombination af flere problemer som tilsammen nedsætter chancerne for at opnå graviditet. Det gælder både kvinden og manden og vi anmoder derfor om henvisning på begge parter, for at kunne følge jer som et par.
Grundig udredning og undersøgelse er vigtig, således at behandlingen efterfølgende kan være målrettet. Når man ønsker børn kan ventetiden føles urimelig lang!

Der udføres stadig udredning af årsdager til barnløshed og jeg vil være behjælpelig med at henvise dig/Jer videre til relevant behandling.

Der har været vekslende tolkninger af reglerne gennem de sidste par år, De aktuelle regler (april 2018) tillader kun hjælp under den offentlige sygesikring til behandling for eet (1) fælles barn. Udredning/forundersøgelse foretages fortsat.

I klinikken tilbydes :

  • Journaloptagelse på kvinden OG manden
  • Hormonel udredning
  • Henvisning til sædanalyse
  • Relevante blodprøver, podninger og celleprøve.
  • Grundig gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning
  • Vurdering af æggelederne ved vandscanningsmetode og ultralyd (HSU)
  • Henvisning af parret samlet til fertilitetsklinik, offentlig eller privat efter aftale.

BEMÆRK! der udleveres kun en gratis kopi af journaler og blodprøver til hver patient.