Hvad er en spiral?
En spiral er ikke meget større end længden af en tændstik. Udfoldet har den et lodret og et vandret ben. Den ligger inde i livmoderhulen, hvor den hindrer det befrugtede æg i at sætte sig fast. Ingen præventionsform er 100 procent sikker, men spiral er en af de sikreste metoder, primært fordi den sjældent rykker sig, og fordi der er lav risiko for brugerfejl. Sikkerheden ved en given form for prævention angives ved det såkaldte Pearls Index (antallet af uønskede graviditeter pr. 100 kvinder under det første års anvendelse). Det er for kobberspiraler 0.8 og for hormonspiraler 0.2 – sammenlignet med for eksempel 18 for kondom og 9 for p-piller.
Typer af spiraler
Der findes to typer af spiraler – den gammeldags kobberspiral og den nyere hormonspiral. Fordelen ved en kobberspiral er den lave pris (omkring 300 kroner), fraværet af hormoner og dens manglende indvirkning på dit blødningsmønster Hvis din cyklus er regelmæssig, vil du altså fortsat bløde regelmæssigt efter oplægning af en kobberspiral. Ulempen er til gengæld, at blødningerne ofte bliver kraftigere, længere og mere smertefulde. Hvis du i forvejen er plaget kraftige og smertefulde blødninger, er den derfor ikke velegnet. Fordelen ved hormonspiralen er, at den udover at beskytte mod graviditet også mindsker både styrken og varigheden af blødningerne. Ofte vil menstruationerne helt ophøre efter nogle måneder. Ulempen er prisen (omkring 1200 kroner) samt en øget hyppighed af mørk pletblødning, særligt i den første tid. Selvom hormonet i spiralen helt overvejende virker lokalt, vil nogle kvinder opleve såkaldt systemiske bivirkninger, primært i form af brystspænding, forværring af acne (uren hud) og humørsvingninger. Hvis du i forvejen lider af uren hud eller tendens til depression skal anden prævention derfor overvejes.
Typer af hormonspiraler
Der findes tre forskellige hormonspiraler. De er alle omviklet med det samme hormon, det såkaldte Levornorgestrel. Levornorgestrel findes også i minipiller og i p-stave, men her er koncentrationen langt højere, da Levornorgestrel skal transporteres rundt i blodbanen for at virke. Den klassiske hormonspiral hedder Mirena. Den er lidt større end de to andre og afgiver mere hormon (20 ug/døgn). Kyleena og Jaydess kaldes også minispiraler og er velegnede til yngre kvinder. Kyleena afgiver 17.5 og Jaydess 14 ug Levornogestrel/døgn. Jo kraftigere menstruationer, jo mere hormon behøver du for at regulere dine blødninger. Hvis du bløder meget kraftigt, vil du derfor være bedst tjent med en Mirena spiral, hvorimod det vil være tilstrækkeligt med en Kyleena, hvis dine menstruationer er af normal styrke og varighed. Lægges spiralen i forbindelse med hormontilskud i overgangsalderen (HT) har man foreløbig kun erfaringer med Mirena.
Tilskud
Hvis du er medlem af Sygesikring Danmark, kan du få tilskud til din hormonspiral. Du kan også få tilskud, hvis spiralen er lagt som behandling af langvarige kraftige menstruationer, eller hvis den er lagt som led i behandling af klimakterielle gener. Det er den læge, der udskriver recepten, der skal søge tilskud.
Oplægning af spiral
Spiralen lægges inden for de første 4-8 dage efter første menstruationsdag, helst når du stadig bløder lidt. Du kan med fordel tage 1 gram Pamol og 400 mg Ipren ca. 1 time før konsultationen. Du får først lavet en almindelig gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning. Herefter anlægges lokalbedøvelse i livmoderhalsen, og spiralen oplægges. Snorene på spiralen afklippes med en længde på 2-3 cm. Herefter kontrolleres placeringen i livmoderen med ultralyd. Før du møder i klinikken, kan du med fordel gennemse nedenstående video, der er udformet af gynækolog Charlotte Floridon.
Ofte stillede spørgsmål
Man har endnu kun erfaring fra brug af Mirena. Kvinder, der bruger Mirena, synes at have mindre risiko for kræft i livmoderhulen og i æggestokkene, men til gengæld en ganske lille øget risiko for brystkræft. Den forøgede risiko er i størrelsesordenen 15 ekstra tilfælde for hver 100.000 kvinder.
Ja, du kan både anvende Kyleena og Mirena under amning.
Det afhænger af typen. Mirena skal skiftes efter 6 år, hvis den anvendes som prævention, og efter 5 år, hvis den anvendes i forbindelse med HT. En Kyleena skal skiftes efter 5 år og en Jaydess skal skiftes efter 3 år.
Nej, en spiral påvirker ikke din chance for senere graviditet – tværtimod bliver man generelt hurtigere gravid efter hormonspiral end efter p-piller.
Nej, en spiral kan ikke vandre. Den kan i enkelte tilfælde udstødes i forbindelse med en meget kraftig menstruation. I de tilfælde, hvor en spiral senere findes i bughulen, skyldes det ikke en vandring af spiralen, men en perforation af livmoderen dengang den blev anlagt.
Hvis spiralen bliver oplagt i slutningen af din menstruation, er du beskyttet fra oplægningsdagen.
Nej, der anlægges lokalbedøvelse, før spiralen bliver oplagt.
Nej, normalt ikke, men skulle det være tilfældet, kan snorene klippes helt korte.
Ja, det kan man sagtens, men det kræver, at man er i stand til at gennemføre en gynækologisk undersøgelse.